Til forældre
Når 2021 skydes i gang, kan aarhusianske forældre se frem til, at alle tilbud til børn med ordblindhed eller specifikke læsevanskeligheder bliver samlet ét sted. Fra den 1. januar bliver Kompetencecenter for Læsning (KCL) omdrejningspunkt for hele den specialiserede læse- og ordblindeindsats i Aarhus.
Arrangementer
Foråret 2021
Ordblind på vej ud af folkeskolen (er afholdt)
Henvender sig til forældre og ældre elever i udskolingen
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/ordblind-paa-vej-ud-af-folkeskolen-1
Ordblindt barn, hvordan hjælper jeg bedst?, online (er afholdt)
Henvender sig til forældre til elever på mellemtrinnet
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/ordblindt-barn-hvordan-hjaelper-jeg-bedst-online
Mit barn har svært ved at læse og skrive, online, 28.04.21
Henvender sig til forældre til elever i indskolingen
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/mit-barn-har-svaert-ved-at-laese-og-skrive-1
Efterår 2021
Er mit barn ordblind? 13.10.21
Henvender sig til forældre til elever i indskolingen
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/er-mit-barn-ordblind
Ordblind på vej ud af folkeskolen, 28.10.21
Henvender sig til forældre og elever på vej ud af folkeskolen
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/ordblind-paa-vej-ud-af-folkeskolen-1
Ordblind på vej ud af folkeskolen, online, 02.11.21
Henvender sig til forældre og elever på vej ud af folkeskolen
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/ordblind-paa-vej-ud-af-folkeskolen-online-0
Ordblindt barn, hvordan hjælper jeg bedst? 23.11.21
Henvender sig til forældre til elever på mellemtrinnet
https://www.aakb.dk/arrangementer/blandet-godt/ordblindt-barn-hvordan-hjaelper-jeg-bedst-0
Film til forældre med børn, der har svært ved at læse i indskolingen
For nogle børn er vejen til at blive læser mere besværlig end for andre. I filmen ”Er læsning svært for dit barn i indskolingen?” kan du få hjælp til, hvordan du bedst støtter dit barn.
Se filmen på Tyrkisk
Bu filmi Türkçe olarak buradan izleyebilirsiniz
Se filmen på somali
Halkaan waxaad ka daawan kartaa muuqaalka oo Soomaali ah
Se filmen på arabisk
انقر هنا لمشاهدة الفيديو باللغة العربية
Se filmen på engelsk
Watch the video in English
Film til dig, der har et barn, der er testet ordblind
I filmen får du et indblik i, hvad det vil sige at være ordblind, og hvordan du bedst støtter dit barn. Du finder filmen på dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk og somali.
Dansk
Engelsk
Tyrkisk
Arabisk
Somali
Film om at være ordblind i udskolingen
Film med unges erfaringer
Folkeskolens prøver på særlige vilkår
Her kan du høre Benedicte og Oliver fortælle om deres erfaringer med at gå til folkeskolens prøver på særlige vilkår:
Valg af ungdomsuddannelse
Her kan du høre Benedicte og Oliver fortælle deres overvejelser i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse:
Film: "Ordblind i udskolingen"
Denne film er til dig, der er ordblind i udskolingen og dine forældre. Filmen giver vejledning og indsigt i, hvad I skal være opmærksomme på i skolens ældste klasser og i overgangen til en ungdomsuddannelse.
Dansk
Engelsk
Tyrkisk
Arabisk
Somali
Ordblind i folkeskolen
Læs bøger
Selvom du har svært ved at læse, skal du stadig læse bøger, du synes er gode. Du kan selv læse bøger eller lytte til dem – det er vigtigt, at du gør begge dele. Her finder du en guide, der kan hjælpe dig med at finde den rette bog. Du finder også idéer til bøger, du selv kan læse.
Sådan finder du en bog, der passer til dig
Film, sådan finder du en bog, der passer til dig
Inspiration til bøger, du selv kan læse
Lette bøger for børn og unge
Her finder du lette bøger for børn og unge. Bøgerne er udvalgt, så indholdet er alderssvarende, selv om teksten er let at afkode. Vælg efter interesse - det fremmer læselysten.
Lette bøger for børn og unge på aakb.dk
Lette serier i udskolingen
Her finder du ideer til forskellige letlæste serier til unge:
Lydbøger
- eReolen
- eReolen Go (du skal bruge unilogin)
- Nota (kræver medlemskab)
Ordblind på en ungdomsuddannelse eller efterskole
Du kan sagtens gå på efterskole eller tage en ungdomsuddannelse, selvom du er ordblind. Ordblindhed kan afhjælpes med de rette hjælpemidler. Her får du nogle praktiske råd til, hvordan du får en god start på dit nye uddannelsessted.
1. Skriv at du er ordblind, når du søger om optagelse på en ungdomsuddannelse/efterskole, så er de klar til at hjælpe dig
Din ordblindhed har ikke betydning for din optagelse. Du kan ikke vælges fra på den baggrund.
2. Når du får besked om, hvor du er optaget: Kontakt uddannelsesstedet og bed dem søge specialpædagogisk støtte (SPS) til dig, fordi du er ordblind
Indtil nu har det været skolens ansvar, at du har haft læse-skriveteknologi i form af CD-ord, IntoWords eller Appwriter til rådighed. Fremover skal du selv bede læsevejlederen på uddannelsesstedet søge om det til dig.
Uddannelsesstedet skal have dokumentation for, at du er ordblind. Dine forældre skal derfor underskrive en samtykkeerklæring, så de kan søge støtte på baggrund af din ordblindetest. Du skal ikke testes igen, hvis du allerede er testet med den elektroniske ordblindetest.
Den specialpædagogiske støtte (SPS) kan bestå af:
- AppWriter (til enten PC eller Mac)
- En computer, hvis du ikke selv har én, der kan bruges
- Instruktion i brugen af programmerne (det anbefaler vi, at du tager imod – også selvom du kender AppWriter)
- Studiestøttetimer og læsevejledning
- Et program til tale-til-tekst
- Rammebevilling til produktion af studiematerialer (dvs. OCR-scanning af fagbøger til højtlæsning af tekst, der ikke allerede er på Nota)
Desuden har du ret til at få ekstra tid samt brug af læse-skriveteknologi og elektroniske materialer ved de fleste eksamener.
Få mere viden
Se film - Har du brug for SPS?
Læs mere om hjælpemidler og støtte gennem SPS-ordningen
3. Du kan låne din nuværende it-rygsæk og et læse-skrive-program i op til 3 måneder
Det er ikke sikkert, at din kommende ungdomsuddannelse kan nå at have dit nye it-udstyr klar, når du starter. Derfor har du ret til at låne en pc med læse-skrivestøtte eller blot have adgang til et læse-skrivestøttende program i op til tre måneder, efter du har afsluttet folkeskolen.
- Hvis du vil låne din it-rygsæk-pc med, så henvend dig på skolens kontor og udfyld en låneerklæring. Computeren kan lånes indtil 31.10.
- Hvis du vil bruge din egen computer, skal du aflevere din nuværende skole-pc på kontoret.
4. Adgang til NOTA er livslangt, så det skal du ikke søge om igen
Husk, at du vil kunne finde de fleste bøger til din kommende uddannelse der.
5. Om efterskole
Er du kommet ind på en ordblindeefterskole, stiller de krav om egen computer. Efterskolen stiller programmer til rådighed.
Har du brug for hjælp?
Spørg din læsevejleder på din skole.
Åben Anonym Rådgivning om læsevanskeligheder og ordblindhed
FÅ RÅD OG VEJLEDNING FRA EN KONSULENT
Er du bekymret for dit barns læseudvikling, er det en god ide først at snakke med dit barns skole og lærerteamet omkring barnet.
Du er velkommen til at henvende dig til KCL - Kompetencecenter for Læsning for at lave en aftale om en telefonisk aftale med en af konsulenterne. Du kan skrive til Gitte Skipper, giski@aarhus.dk eller ringe på 24 96 09 73 for at aftale et tidspunkt for den telefoniske samtale.
Samtalen vil være anonym og der vil derfor ikke blive taget referat af samtalen.