Ordblindhed – sammen kæmper vi for dine drømme
Animationsfilmen ”Ordblindhed – sammen kæmper vi for dine drømme” kan være en hjælp til at forstå, hvad det vil sige at være ordblind, og hvilke udfordringer, der kan være. På en let forståelig måde viser filmen, hvad ordblindhed er. Samtidig fortæller filmen, at med hårdt arbejde, solid støtte fra alle voksne og med brug af de gode digitale værktøjer, der er til rådighed i dag, behøver ingen at lade sig bremse af ordblindhed.
Filmen er oplagt at bruge til at nedbryde tabuer, og i skolen kan den være et godt redskab til at forklare klassekammeraterne, hvad det vil sige at være ordblind.